Skip Repetitive Navigational Links

Rejseartikler


Rejse & Sundhed, lægens råd før og under rejsen 2009-2011 (pakke med 50 stk.)


Et hæfte på 51 sider der indeholder de mest nødvendige råd til den rejsende vedrørende vaccinationer, malariaforebyggelse og komplikationer der kan opstå under rejsen. Samtlige bivirkninger til diverse midler er også anført. Folderen er meget populær og uddeles i et oplag på 50.000 stk årligt.
Alle rejsende børe have et eksemplar med på rejsen også for rejsende i Europa.
Folderen uddeles ikke længere til praktiserende læger af GSK.
Folderen sælges kun i oplag på 50 stk eller derover.

Rejsemedicinsk Håndbog 2010


Rejsemedicinsk Håndbog er skrevet specifikt til læger og andre der rådgiver og vacciner rejsende. Bogen er udgivet i ny udgave årligt siden 1994. Den indeholder vaccinationsanbefalinger og forslag til malaria profylakse for alle relevante lande og som noget nyt er der for alle lande med malaria kort over dennes udbredelse. Lægen kan med et enkelt opslag få klarhed over alle anbefalinger til pågældende land. Bogens anbefalinger er i overensstemmelse med Statens Seruminstituts, WHO´s samt andre internationale anbefalinger. Ny udgave udkommer i marts måned 2011.

Nyheder


36-årig kvinde døde på et fly som følge af en blodprop, sovepille mistænkes.
Dato: 28. juli 2010

Internationale forskere advarer nu mod at man tager sovepiller på flyveturen. Det sker efter en tilsyneladende rask 36-årig kvinde for nylig døde på et fly. Kvinden havde taget en sovepille og sovet det meste af turen siddende i den samme stille. Hun vågnede op syv timer inde i flyveturen og kollapsede i midtergangen.
Flyet nødlandede to timer senere i Boston lufthavn. Kvinden døde en uge senere, da man slukkede for respiratoren. Undersøgelser har efterfølgende vist, at årsagen var venetrombose, blodpropper i kvindens ben, som havde bevæget sig op i lunger og hjerte og skabt hjerneskade.
Kvindens død har fået forskere til at understrege risikoen ved at tage sovepiller. Det skriver New England Journal of Medicine.
"Det kan ikke anbefales, at man tager sovepiller ombord på fly, fordi pillerne har det med at immobilisere folk og forhøje risikoen for blodpropper," siger overlæge Deborah Mills, fra The Travel Doctor i Australien og tilføjer:
"Desværre er det sundt at sidde ukomfortabelt på et fly. Det er ikke sundt at sove i en siddende position."

Rejsende bør overveje flystrømper og/eller albyl som beskyttelse ved længere flyrejser.


Gratis Japansk encefalitis vaccination, børn & unge
Dato: 23. april 2010

Øldrikkere har øget risiko for malaria
Dato: 9. marts 2010

Tutankhamon døde af malaria, gør ikke det samme!
Dato: 17. februar 2010

50% tilskud til vaccination i klinikkerne (Danmark)
Dato: 27. november 2009

Spar 300 kr på Hepatitis A+B vaccination af børn/unge.
Dato: 17. november 2009

Chikungunya i Thailand (Phuket)
Dato: 1. november 2009

Undgå spædbarnsdiare få barnet Rotavirus vaccineret
Dato: 4. september 2009

Klinikkerne

De Rejsemedicinske Klinikker i Århus og Odense, er speciallægeklinikker, hvor personalet er særligt uddannet til at kunne svare på spørgsmål vedrørende forekomsten af infektionssygdomme i samtlige verdens lande. 

Klinikkernes læger har en særlig erfaring i at rådgive og vaccinere børn, gravide kvinder samt adoptivforældre og langtids udstationerede familier. Der er ofte helt specielle forhold der skal tages stilling til ved rådning af sådanne rejsende.

En række sygdomme blandt andet malaria er i tiltagen i mange af de subtropiske og tropiske lande, der rejses til i øjeblikket. Der er yderligere opstået modstands dygtighed hos malariaparasitterne imod de tidligere anvendte malariamidler.

Rådgivning

Rejsemedicinsk rådgivning er derfor blevet en specialistopgave, der kræver, at personalet er særlig uddannet i rejsemedicinske problemstillinger og får en regelmæssig opdatering af deres viden.
 

Overlæge dr. med. Mads R. Buhl, speciallæge i Tropemedicin og 
Infektionsmedicin, underviser 
danske læger i Rejsemedicin i 
Botswana 1999 

Der opstår hele tiden nye epidemier rundt omkring i verden, som man skal være informeret om. Du vil i Rejsemedicinsk Klinik møde læger og sygeplejersker, som alle er der pga. en særlig interesse for rejsemedicin.

Du vil få både mundtlig og skriftlig vejledning om forebyggelse af malaria, dengue feber, rejsediaré og andre sygdomme, der måtte forekomme i det område, du skal rejse til, af kvalificeret personale.

Overlæge, dr. med. Mads R. Buhl,
speciallæge i Tropemedicin og Infektionsmedicin.
Overlæge ph.d. Line Buhl, speciallæge.

 Billede er på vej
Line Buhl
overlæge
Mads R. Buhl
overlæge
Stig E. Dyrskog
læge

 Carsten S. Larsen
overlæge

Thomas Dahl
Læge
Birgitte
Gustafson
konsultations-
sygeplejerske
Susanne
Bachmann
konsultations-
sygeplejerske
Tove Haller
Ydegaard
Konsultations-
sygeplejerske
   

Bente Hoberg
Receptionist

Charlotte Wibe
Administrator